Morgen­træning

Morgentræning på Vinderup Realskole

Vi tilbyder morgentræning til elever på 7., 8. og 9. årgang, som har lyst til at deltage i ekstra træning/bevægelse om morgenen. Det er helt frivilligt, om man har lyst til at deltage, og morgentræningen har ikke nogen forbindelse til den egentlige undervisning i klassen. Efter træningen er der gratis morgenmad.

Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte skolens leder.

Hver elev melder sig til for et halvt år. Eleverne har to valgmuligheder:

  • Træning tirsdag og fredag
  • Kun tirsdag

 

Tirsdag morgen

Basistræning: Når eleverne møder ind kl. 7.00, vil de blive krydset af. Basistræningen vil bestå af puls -og styrketræning – spinning, svømning, boldspil, løb og lignende. Alt sammen med fokus på at komme i form og blive stærkere. I løbet af de første uger, vil vi lave en mini-test af elevernes fysiske form. Mini-testen gentages i slutningen af forløbet for at synliggøre elevernes fysiske udvikling.

Fredag morgen

Styrketræning: Når eleverne møder ind kl. 7.00, vil de blive krydset af. Herefter er der træning i fitnesscentret på egen hånd. Der vil være en voksen til stede. Eleverne vil få en gennemgang i brugen af de forskellige styrketræningsmaskiner og vil ligeledes få udleveret et styrketræningsprogram.

Har du spørgsmål?

Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål om Vinderup Realskole. Oplys dit navn, telefonnummer og e-mail, så kontakter vi dig. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt