Talent­under­visning

Vinderup Realskoles dygtige elever får udfordringer på TalentCamp

Ifølge den nye Folkeskolelov skal alle elever blive så dygtige, som de kan. Et af Vinderup Realskoles tiltag for at styrke de fagligt stærke elever er, at vi for flere år siden har indgået et samarbejde med foreningen TalentCampDK.

Foreningens primære formål er at tilbyde de dygtigste elever i grundskolen faglige udfordringer hovedsageligt i matematik, engelsk og dansk. Foreningens sekundære formål er at give eleverne mulighed for og lyst til at opbygge et netværk, som de kan trække på gennem hele deres uddannelsesforløb. Dette netværk skal bestå af dygtige jævnaldrende, mentorer og undervisere fra hele uddannelsessektoren.

TalentCampDK holder hvert år minimum tre TalentCamps. En TalentCamp er en forlænget weekend, hvor deltagerne får minimum to dages undervisning og en dag med kulturtilbud og/eller besøg på uddannelsesinstitutioner/virksomheder.

Derudover holdes der hvert år i sommerferien TalentWeek på Hjørring Private Realskole. TalentWeek er afslutningen på talentarbejdet i det forgangne skoleår og begyndelsen på næste skoleårs talentarbejde. Her inviteres alle, der har deltaget i minimum én TalentCamp i løbet af året.

Læs og se mere på Facebook, Youtube eller www.talentcamp.dk

Elevernes oplevelser

Realskolen har haft flere elever på TalentCamp i både dansk, engelsk og science/matematik. Du kan læse her, hvad nogle af dem har fået ud af TalentCamp.

”TalentCamp har i hvert fald været så godt, at jeg godt kunne finde på at tage af sted igen.”

”Det var super fedt at være på TalentCamp. Man møder andre på samme niveau – også nogle der var meget bedre end én selv. På første camp havde vi om postmodernismen, det var meget udfordrende, og vi fik nogle gode redskaber, som jeg personligt har haft meget stor glæde af.”

”Socialt fik jeg en masse gode venner – både fra mit eget hold, men også fra de to andre hold.”

”Jeg kom hjem med nogle gode oplevelser.”

”Jeg er venner på Facebook med flere af de andre deltagere.”

”Jeg var lidt bekymret for transport til Camp, men det er der ingen grund til at være. Rejselederne tager god hånd om os alle.”

”På TalentCamp fik jeg en masse venner, som jeg stadig holder kontakt med – jeg fik en masse ud af det fagligt, men bestemt også socialt.”

”Først arbejdede vi mange seriøse timer på vores linjer. Bagefter gik vi f.eks. på pizzeria eller spillede fodbold.”

”Jeg havde det dejligt på TalentCamp.”

”Socialt er det fantastisk, at alle er enormt imødekommende, og i undervisningen deltager alle. Under campen holdes der også forskellige sociale arrangementer, fx er der tradition for SET-turnering, og på hver camp besøger vi fx museer eller lignende.”

Læs og se mere på Facebook, Youtube eller www.talentcamp.dk.

Har du spørgsmål?

Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål om Vinderup Realskole. Oplys dit navn, telefonnummer og e-mail, så kontakter vi dig. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt