Menu
Fotoalbum
Hent Adobe Flash player
Sidste skoledag

Karaktergivning


7-trinsskalaen

Karakterskalaens syv trin, målopfyldelse og beståkravet

Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen 7 trin:












Klik på karakterskalaen
for at se den større.

Eller klik her
7-trins karakterskalaen
Talkarakteren givet efter 7-trinsskalaen efterfølges på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser af ECTS-skalaens bogstavbetegnelse for at understøtte den internationale sammenlignelighed.

7-trinsskalaen muliggør en præcis karaktergivning, idet skalaen indeholder tilpas mange trin samtidig med, at springet mellem de enkelte trin er stort nok til at udtrykke, at der er forskel på den grad af målopfyldelse, der skal til, for at en præstation kan bedømmes til en højere henholdsvis en lavere karakter.

I 7-trinsskalaen findes der (i modsætning til 13-tallet i 13-skalaen) ingen undtagelseskarakter for den usædvanligt sikre og selvstændige præstation. Karakteren 12 er beskrevet som den karakter, der skal gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den skal derfor gives for alle de præstationer, der opfylder fagets mål, altså både for de præstationer, der er usædvanligt selvstændige og rækker langt ud over fagets mål, og for de præstationer, hvor fagets mål er opfyldt, men hvor der i præstationen optræder enkelte, men uvæsentlige fejl eller mangler.

I beskrivelsen af de enkelte karakterer anvendes både positive og negative formuleringer. Konsekvensen heraf er, at der ved bedømmelsen af graden af målopfyldelse skal tages hensyn til dels præstationens styrke, dels væsentligheden af fejl og mangler.

Kravet om, at en prøve eller en uddannelse skal afsluttes med et karaktergennemsnit på mindst 2,0, kan aldrig opfyldes ved oprunding. Hvis et karaktergennemsnit beregnet efter de regler, der findes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, viser sig at være på 1,99, kan dette ikke rundes op til 2,0, og dermed er den pågældende prøve eller uddannelse ikke bestået. Foranstående gælder for uddannelser over grundskoleniveau, da elever i grundskolen ikke kan dumpe.

I flg. ”Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser m.v. er det blevet et krav, at skolen skal offentliggøre elevernes prøvekarakterer på skolens hjemmeside.
Se skolens karaktergennemsnit for 2009 her


7-trins karakterskalaen
Vinderup Realskole  |  Sevelvej 42  |  7830 Vinderup  |  Tlf. 97 44 15 80  |  vr@vinderup-realskole.dk